Sider

Kollektion - Olav Eriksen
olav eriksen, køkken, snedkerkøkken, klassisk køkken, køkken kolding, special køkken, olav eriksen køkken
46
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-46,bridge-core-2.5.9,qode-quick-links-1.0,qode-page-transition-enabled,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,side_area_uncovered_from_content,qode-theme-ver-25.8,qode-theme-bridge,disabled_footer_top,wpb-js-composer js-comp-ver-6.4.2,vc_responsive,elementor-default,elementor-kit-1246

KOLLEKTION

Det ér en tilsnigelse, når vi skriver ’kollektion’ – for hos Olav Eriksen finder du i stedet for serier, standardløsninger og –moduler, varenumre og prislister et inspirationsunivers, hvor du kan glemme alle begrænsninger og plukke delløsninger, detaljer, materialevalg og kombinere dem til din personlige drømmeindretning.

Du kan bringe elementer fra indretninger, som du har set online eller i magasiner, på rejser, hoteller og hos venner, ind i dit hjem – og du kan opleve en ny fleksibilitet og kreativitet i designprocessen. En kreativitet, som vi er klar til at bakke op med sparring, tegninger, uforpligtende tilbud og i sidste ende opmåling og tilpasninger, der giver mening.

Det er hele indbegrebet af det skræddersyede snedkerkøkken, det gode, gedigne møbelsnedkeri og klassisk håndværk.

Vi ved, at det kan virke uoverskueligt at få et overblik over budgettet, men vælger du at se, det som en mulighed – så vil du i en åben dialog med os opleve, at vi hos Olav Eriksen bringer vores ekspertise i spil og hjælper dig, så du både får overblikket og bevarer det i hele processen.

Derfor inviterer vi dig til at gå på opdagelse i galleriet over nogle af de mange individuelle løsninger, som vi har skabt gennem årene: Køkkener, anretterrum, vinrum & vinkældre, badeværelser, garderober og walk-ins, alkover, halls – og ikke mindst detaljerne, der gør indretningen fuldendt, som detaljer, paneler og radiatorskjulere.

Vi har opdelt kollektionen i rum – men husk at du sagtens kan bruge detaljer fra ét rum til indretningen af et andet. God fornøjelse!