Olav Eriksen... rigtigt snedkerkøkken

Når du går i dialog med os, giver vi dig med sans for de håndværksmæssige detaljer og et selektivt valg af materialer en detaljeringgrad, som ved første møde vil imponere – og som på sigt vil give dig følelsen af hverdagsluksus, glæde og funktionalitet.

Vores udgangspunkt er, at har du fantasi til at udfordre os med et køkken, der flytter grænser, så kan vi lave det. Uden varenumre, faste standarder og mål læner vi os ikke op ad tidligere løsninger men starter med at lytte til dine ideer og tanker og give dig den bedste rådgivning med afsæt i praktisk erfaring.

Ikke at skele til aktuelle trends og tendenser er umuligt, men du vil i designfasen opleve, at vi har funktionalitet og tidløshed for øje og giver dig konstruktivt input på materialevalg med afsæt i såvel den inspiration, du selv har samlet, som i dit hjems arkitektur og stil.

Det skræddersyede snedkerkøkken giver dig mulighed for at jonglere med alle træsorter, olierede eller håndmalede, og kombinere dem med original Dupont corian, holdbare linoliumsoverflader, et væld af bordplader – og håndplukket Art-by-Nature natursten.

Undervejs vil du opleve

– Hvordan det håndsorterede træ forvandles til smukke skabe med massive forrammer og skuffer, der bringer de gennemgående vandrette og lodrette årer til live og giver dit interiør et roligt, afdæmpet og eksklusivt udtryk…
– Følelsen af de fingertappede skuffer, de eksklusive smiskårne hjørner og lågerne, som monteres med synlige, udvendige hængsler og skaber det unikke snedkerkøkken-udtryk …
– Og de små detaljer, som skuffernes læder- eller filtbund, de massive indsatser – og de små detaljer, der ændrer helhedsoplevelsen …

Lyder det kompliceret?

Så kig ind til os og lad os tage det ’helt ned på jorden’, inden du beslutter dig om det er os, der skal gøre dine interiørdrømme til virkelighed!

Galleri